Vov!

Mail til forfatteren | 13.07.2019

af Arno Victor Nielsen, filosof

Vov!

Hvad fik mig under læsningen til at tænke på Leopold Bloom i Joyce’s Ulyssses?

To ting. Blooms hånd der stikkes i lommen på en af de første sider og trækkes op cirka 300 sider længere fremme, og så dette at handlingen i begge bøger udspiller sig indenfor få timer. Bloom vandrede rundt i Dublin, mens manden der reddede verden vandrede rundt i en navnløs hemmelig by 100 km fra Moskva. Men han gik ikke rundt alene. Han havde sin hund med. Hunden Knopka præsenteres vi for i bogens første sætning, så dukker den op igen side 8 og luftes stadig side 13. Først side 79 vender hund og mand hjem fra spadsereturen. Nu er det blevet aften. Og hunden synes skrevet ud af historien. Det ville selvfølgelig være en fejl, og ganske rigtigt så dukker hunden op på side 160, hvor den kappes med manden om at massere den døende hustru. Nu får vi omsider også at vide at det er en bolognesehund. Hovedpersonen er i mellemtiden blevet både dranker og kreationist. Synet af et snefug har overbevist ham om at der må være en skaber.

På bogens sidste side er hunden død og borte, men ikke talen om hunden. Det antydes at helten vil anskaffe sig en ny hund og med den ved sin side undlade at drikke sig ihjel. Her måtte jeg tørre en tåre væk. Mand redder hund er ikke en god historie, men hund redder mand er lige til forsiden, i dette tilfælde sidste side.