Troen går til Rom

Kristeligt Dagblad | 27.10.2009

Af Doris Ottesen

Sprudlende samtalebog med Johannes Møllehave og Jan Lindhardt er den oplagte mandelgave

To ældre herrer på rejse til Rom: den tidligere Roskilde-bisp Jan Lindhardt og præsten og forfatteren Johannes Møllehave i selskab med journalisten Øjvind Kyrø. Det er med lige dele forventning og bekymring, at man begynder læsningen af endnu en samtalebog. Rækken af samtalebøger synes uden ende, og er det muligt at denne samtale mellem disse to – også fra dette dagblad så gammelkendt skribenter – overhovedet vil kunne bibringe den læsende noget afgørende nyt, som ikke er tænkt og sagt, læst og hørt så uendelig mange gange før?

Men der er absolut ingen grund til bekymring. Samtalebogen med disse to ungdomsvenner har absolut sin berettigelse. Der er ganske vist tale om en samtale, eller rettere en række samtaler, om både stort og småt, væsentligt og mindre væsentligt, men Øjvind Kyrø har, som den drevne journalist og forfatter, han er, med stor indsigt i og interesse for de debatterede emner med sikker hånd redigeret de snakkesalige herres talestrømme.

Vi kommer langt omkring, men bogen er opdelt i fem kapitler med hver sit emne, som så igen præsenteres i mange underafsnit. Byen Rom anes mest som en inspirerende kulisse for samtalerne og er kun i ganske enkelte tilfælde udgangspunkt for en teologisk diskussion, som for eksempel når Berninis skulptur af Den hellige Teresas henrykkelse i kirken Santa Maria della Vittoria er udgangspunktet for en samtale om brugen af den erotiske metafor i Bibelen og salmedigtningen som for eksempel hos Brorson.

Naturligvis spiller det en vis rolle for samtalen, at Jan Lindhardt og Johannes Møllehave har kendt hinanden i omkring 50 år. De er kommet i hinandens hjem og har kendt hinandens forældre godt. Vi får nogle fine portrætter af både den gamle professor Lindhardt og den gamle Møllehave, der var skolemand. Og vi får den endelige forklaring på, hvorfor de to professorer Lindhardt og Løgstrup ikke kunne omgås eller blot køre i bus sammen. Desuden giver Jan Lindhardt en smuk beskrivelse af sin fars dødsleje. Men i grunden mærkes det lange venskab væsentligst som en tone af overbærende fortrolighed i samtalen. En nærhed, der giver samtalen dybde og sammenhæng, selvom de to gamle venner teologisk og kirkeligt i mangt og meget egentlig står ganske langt fra hinanden.

En anden medvirkende årsag til, at samtalebogen fungerer så godt, er, at de to parter hver især i roligt tempo får lov til at udfolde deres stærke sider. Jan Lindhardt taler indsigtsfuldt om retorikkens historie og den klassiske filosofi og giver et indblik i sin forskning af tekster i Vatikanets Bibliotek. Og han får – næsten altid – lov til at tale ud. Johannes Møllehave bringer de store eksistentielle emner på bane: kærligheden, herunder jalousien og det åbne ægteskab, Guds egenskaber, blasfemi, ondskab, døden, dommen og det evige liv. Rigtig mange væsentlige og ganske komplicerede sider af den kristne tro bliver berørt, men altid udfoldet uden nogen form for faglig indforståethed, og sådan at de to teologers uenighed bliver tydeligt belyst, der hvor den findes. Måske kunne man godt have ønsket sig en mere principiel diskussion af selve gudsbegrebet, da det helt sikkert er her, den mest grundlæggende uenighed kommer til syne. For mens Johannes Møllehave slår fast, at Gud er kærlighed og slet intet andet, fastholder Jan Lindhardt med lige så stor styrke, at Gud også på en eller anden ubegribelig måde rummer det onde, da han ellers ikke kan være nogen “helårs gud”.

En anden storartet ting ved denne samtalebog er, at de mange digte, salmer, sange og bibelsteder, som Johannes Møllehave naturligvis sin sædvane tro må referere til, altid bliver citeret i deres helhed, selvom denne fremgangsmåde falder ud enfor den oprindelige samtales rammer.

Og dertil kommer så det helt afgørende – og særlige for netop disse to mennesker – den helt usædvanlige sproglige bevidsthed. Det er ganske enkelt en fryd at opleve, hvordan de to herrer formår at lade det danske sprog leve. Det sprudler rigt og mangetydigt i deres formuleringer. Der er kun at tilføje: “Med venner i lys” lever helt op til sin titel og er dermed den oplagte mandelgave-idé.
……………………………………………………………………………………………………………………………………….
Billedtekst: Alles veje, også Jan Lindhardts og Johannes Møllehaves, fører til Rom. Med sig på turen havde de journalist Øjvind Kyrø, der har lavet en behageligt begavet bog ud af turen. – Foto: Jens Schlosser/Vervebooks.