Tre medier har ikke korrespondenter i Afrika – men afviser underprioritering

Journalisten.dk | 11.04.2019

Af Ehsan Faizzad

Hverken Kristeligt Dagblad, Politiken eller Information har en korrespondent, der bor i Afrika. “Det er ikke bedre at flyve fra Sydafrika til Nordafrika, end det er at flyve fra København,” siger Poltikens udlandsredaktør efter skarp kritik fra mangeårig Afrika-korrespondent.

De danske medier har ingenting lært af folkemordet i Rwanda for 25 år siden, som ifølge FN kostede omkring 800.000 mennesker livet. Det mener Øjvind Kyrø, der dækkede krigen som freelancejournalist.

“Dækningen af Afrika er mere sporadisk og dårligere end nogensinde før. Der er jo næsten ikke nogen Afrika-korrespondenter tilbage,” sagde Øjvind Kyrø onsdag til Journalisten og tilføjede:

“Jeg kalder det redaktionel racisme.”

Journalisten har ringet til udlandsredaktørerne på Information, Kristelig Dagblad og Politiken for at spørge, hvad de tænker om Øjvind Kyrøs kritik. Ingen af de tre dagblade har en fastansat korrespondent bosiddende i Afrika, fortæller de. Men de er overordnet uenige med Øjvind Kyrø.

Journalisten har tidligere skrevet om udviklingen for korrespondenter. Her viste en undersøgelse, at hver tredje fastansatte korrespondent i udlandet var forsvundet siden 1998.

Otte artikler på 11 dage

Udlandsredaktør Kerrin Linde mener ikke, Kristeligt Dagblad var blinde overfor udviklingen af folkemordet i Rwanda for 25 år siden.

“Allerede to dage efter, at folkedrabet reelt gik i gang, havde vi en leder om begivenhederne i Rwanda og Burundi med fokus på hutuer og tutsier,” siger Kerrin Linde og tilføjer:

“Han kan i hvert fald ikke beskylde Kristeligt Dagblad for at bedrive redaktionel racisme, da vi prioriterer dækningen af Afrika højt. Alene i denne måned har vi indtil nu bragt otte artikler fra Afrika.”

Kristeligt Dagblad har en fast freelance-medarbejder, der dækker Afrika for dem. Men medarbejderen sidder af praktiske årsager i København og bliver herfra sendt ud, ligesom andre journalister med fast tilknytning til avisen jævnligt rejser til Afrika for at rapportere om meget andet end konflikter.

“Vi har skrevet om nigerske pigers ønske om at gå i skole fremfor at føde børn, en burkinsk læges indsats for lemlæstede, omskårne kvinder, katastrofen i Mozambique, seksuel tortur mod migranter i Libyen, magtskiftet i Algeriet og afrikanske migranter, der foretrækker at migrere inden for kontinentets grænser,” siger Kerrin Linde.

En gammeldags holdning

Politikens udlandsredaktør, Michael Jarlner, kalder det “en gammeldags holdning”, at journalistikken skulle blive bedre af, at avisen har en fast korrespondent, der bor og skriver fra Afrika.

“Vi sender i dag flere folk ud på reportager. Det er rigtigt, at man tidligere havde en mand boende i Sydafrika, og så dækkede han hele Afrika. Men er det virkelig bedre?” siger Michael Jarlner og tilføjer:

Vi rejser ud til Afrika, fordi der er så mange urocentre. Det give mere mening for os. Det er ikke bedre at flyve fra Sydafrika til Nordafrika, end det er at flyve fra København til Nordafrika.”

Han mener også, at Politiken har lært af folkedrabet i Rwanda for 25 år siden.

“Vi har jo lært, at folkedrab kan udvikle sig meget hurtigt. Den lære viser sig i vores dækning af krigene i Syrien og Afghanistan, men også flygtningesituationen i Myanmar. Jeg synes, at han tegner et forvrænget billede,” siger Michael Jarlner.

Afrika taber på vigtighed

Udlandsredaktør Emil Rottbøll erkender, at Information kunne dække Afrika mere, end deres journalister gør i dag. Men ofte taber historierne om Afrika kampen om prioritering i forhold til, om de rækker længere end landets egne grænser.

“De er ikke vigtige nok. Det er ikke kun i forhold til en danskervinkel. Men også, hvad en sag har af større implikationer. Selvom der er en konflikt eller et valg, så er det svært at svare på spørgsmålet: Hvorfor skal vi høre om det her lige nu?”

Hvordan er krigen i Congo med over 5 millioner døde siden 1997 ikke vigtig nok?

“Information og danske medier har jo skrevet meget om den konflikt over de seneste 20 år. Men forestil dig, hvis krigen i Syrien fortsatte i 20 år mere. Og den så foregik endnu længere væk og med en mindre betydning for os i Danmark,” siger Emil Rottbøll og tilføjer:

“Det er også begrænset, hvor mange gange man kan skrive om de samme ting, hvis der ikke sker en udvikling.”