Syner fra en anden verden
Weekendavisen | 27.04.2007
Okkultisme. Det er aldrig sket i Danmark, at en clairvoyant har opklaret en forbrydelse. Alligevel er det svært for både politi og befolkning at ignorere deres gale påstande.
Af Øjvind Kyrø
USA’s præsident Ronald Reagan traf beslutninger efter at have konsulteret en astrolog.
Den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Egon Jensen, under hvem sundhed sorterede, gik med et helsebringende armbånd af kobber. Og den højtdekorerede general Kjeld Hillingsø tror på spøgelser.
»Det er ikke betryggende, når en så højtstående general som Hillingsø ser syner og spøgelser. Når han kan se hoveriet genindført, kan han vel også se russerne gå i land på Stevns,« siger det tidligere folketingsmedlem for det hedengangne parti Venstresocialisterne Preben Wilhjelm, som af uddannelse er atomfysiker.
Henvisningen til »hoveriet« skyldes, at den forhenværende hærchef og topchef i NATO, generalløjtnant Hillingsø, i flere interviews åbenhjertigt har fortalt om sine mange okkulte oplevelser, blandt andet på sine svigerforældres gods, hvor han en nat vågnede ved lyden af bønder, der malkede i staldene, og heste, der vrinskede.
Næste morgen bemærkede han muntert, at hoveriet åbenbart ikke var ophævet på herregården, hvortil hans kommende svigerfar bemærkede, at avlsgården lå så langt væk, at han umuligt kunne have hørt de lyde, som han fortalte om.
Preben Wilhjelm mener, at det ikke alene er betænkeligt at have en regeringsrådgiver, der skal afgøre, om landets sikkerhed er truet, som tror på spøgelser, men at det også er et »demokratisk problem«.
Han siger: »Demokratiet forudsætter, at vi træffer beslutninger på et oplyst grundlag. Og hvis man ikke evner at se forskel på astrologi og astronomi, kan man ikke debattere på et sagligt grundlag.«
Desuden spilder man penge på overtro. Preben Wilhjelm henviser til skandalen i Horsens, hvor byrådet i 1990 bevilgede 2,4 millioner kroner til et projekt, hvor et nyt boligområde skulle undersøges for skadelige jordstråler. At jordstråler fandtes og kunne medføre barnløshed, kræft og andre gebrækkeligheder var politikerne blandt andet blevet overbevist om af en tv-udsendelse i DR med titlen »Truslen fra jorden«.
I programmet, der blev sendt i 1986, fortalte en række »jordstrålefindere« om, hvordan man fik et bedre helbred, hvis man placerede sin seng på et sted, der ikke var befængt med skadelige jordstråler. Selv om programmets tilrettelægger sidst i programmet afslørede, at tre forskellige »jordstrålefindere« fandt jordstråler vidt forskellige steder i samme hus, hæftede byrådet i Horsens sig ved den første del af udsendelsen, hvor »jordstrålefinderne« energisk talte for eksistensen af væmmelige jordstråler, og bevilgede millionbeløbet. Ikke færre end 22 af de 25 byrådsmedlemmer stemte for forslaget, der var fremsat af byens socialdemokratiske borgmester Henning Jensen.
Svendborg besat
For to år siden brød tøjeriet ud i Svendborg. Nicholas, en 17-årig gymnasieelev, blev meldt savnet efter en tur ud i det muntre natteliv nær havnen, og efter en uges nyttesløs efterforskning kontaktede den vagthavende politimand de lokale medier og opfordrede befolkningen til at lede efter den forsvundne dreng.
Allan Holm hed betjenten, og han meldte i lokalradioen: »Vi har i dag fået en henvendelse fra nogle af Nicholas’ venner, der har taget kontakt til en clairvoyant. Hun har oplyst, at Nicholas er i live, og at han opholder sig i et kælderrum i den indre by, hvor han er låst inde og opholder sig mod sin vilje. Vi opfordrer folk til at gå ned i deres kælderrum og deres udhuse og kikke efter, om der skulle være en Nicholas.«
Den sydfynske repræsentant for ordensmagten kunne også begrunde sit usædvanlige skridt: »Det har vist sig før, at clairvoyante har haft ret, også i straffesager, og jeg tør i hvert fald ikke afvise det.«
Den stedlige politistyrke gik imidlertid ikke i gang med at undersøge aflåste kælderrum; den opgave blev overgivet til befolkningen. Snesevis af stærkt berørte kammerater fra gymnasiet gik derfor i gang med at stemme dørklokker og få folk til at gennemsøge deres kælderregioner for en tilfangetaget dreng. Og beboerne i centrum af Svendborg fandt deres kældernøgler frem, nu da politiet havde bedt dem om at deltage i eftersøgningen. En politisag var blevet til en folkesag.
Efter to måneders besættelse af ideen om, at drengen sad indespærret, blev hans lig fundet i lystbådehavnen. Efter obduktionen afviste politiet, at der lå en forbrydelse bag ulykken.
Den vagthavende betjent i Svendborg havde imidlertid ikke orienteret sig ordentligt. Der findes ingen dokumentation for, at en clairvoyant nogensinde har opklaret en forbrydelse noget sted i verden, Danmark inklusive. For, som chefen for Rigspolitiets Rejsehold, Ove Larsen, siger: »I de 30 år, jeg har været i korpset, har jeg aldrig haft et positivt resultat, når vi har undersøgt tip fra clairvoyante.«
Politiet spilder meget tid på de gale påstande. Under efterforskningen af Mia-drabet i 2003 strømmede det ind med tip fra clairvoyante. Politiet modtog 75 henvendelser, der pegede i lige så mange forskellige retninger.
Men hvorfor bliver henvendelserne undersøgt, når der bevisligt aldrig er skyggen af sandhed i de clairvoyantes påfund?
Ove Larsen har også selv stillet sig spørgsmålet, og hans svar lyder: »Der kan være mennesker, der sidder inde med en vigtig oplysning, og som pakker det ind i noget okkult, enten fordi de er generte, eller fordi de vil gøre sig interessante. Derfor kan vi ikke tillade os at henlægge sådan en henvendelse, for der kunne være et gran af sandhed i den. Men vi lægger ikke den slags tip øverst i bunken.«
Deltager aldrig mere
For fem år siden trak TvDanmark skarer af fascinerede seere til sin serie Fornemmelse for mord, hvor den ene clairvoyante efter den anden blev placeret på åstedet for et uopklaret mord. Forinden havde en ledende politibetjent orienteret seerne om baggrunden for mordet, og til slut i programmet lovede betjenten at genoptage efterforskningen på baggrund af de clairvoyantes nye oplysninger.
Men trods opbydelsen af alle deres okkulte evner fremkom ingen af de clairvoyante med en oplysning, der førte til en opklaring af nogen som helst af mordene. Igen spildte politiet tid og kræfter, set gennem offentlighedens briller, men ikke gennem tv-kanalens optik. Serien var en kæmpesucces for den lille, ny tv-station.
I dag stiller rejseholdet ikke længere op til den slags, lover dets leder: »I de fire år, jeg har siddet i stolen, har jeg ikke stillet op foran kameraer til den type programmer, og det vil heller ikke ske fremover.« Ove Larsen tilføjer: »Jeg prioriterer min kostbare tid anderledes.«
De mange nedslående resultater for synsk detektivarbejde får dog ikke formanden for Clairvoyant Foreningen, Birgit Boye Friis, til at vakle.
Hun mener, at det vil være muligt i Danmark at opklare drab ved hjælp af clairvoyante. »Men det praktiseres ikke, fordi der ikke er nogen, der er trænet i at gøre det.«
Himmel og Helvede
Clairvoyant Foreningen tæller 150 medlemmer, oplyser Birgit Boye Friis, som tjener 800 kroner i timen på at hævde, at hun kommunikerer med ånder. »Men hvis jeg ikke kan komme i kontakt med ånden, skal klienten ikke betale,« siger hun.
Før hun slog sig ned som clairvoyant, arbejdede hun som dagplejemor.
– Hvorfor kan du somme tider ikke få kontakt med nogle af de døde? Er grunden, at de røg til Helvede?
»Nej, men det kan føles sådan. Når man dør, befinder man sig i en slags soveverden i en periode på mellem fire til 12 måneder, hvor man ikke kan kontaktes,« siger formand Birgit Boye Friis.
– Har man tøj på i ‘den anden verden’?
»Det bestemmer man selv. Hvad vi tænker og tror på, afgør det. Hvis man tror, at man skal sidde på en sky og spille harpe, vil man opleve det. Hvis man tror, at man havner i Helvede, så opleves det sådan.«
– Der findes folk, der tror på spøgelser. Gør du også det?
»Ja, der er to slags. Den første består af døde, der ikke kan finde ud af at forlade den fysiske verden, og som huserer i huse nær deres kære – måske fordi de føler skyld over den sorg, de efterladte føler, eller fordi de har handlet skidt som mennesker og ikke ved, at de skal ind i det kærlige, gyldne lys, som vi alle skal træde ind i efter døden.
Den anden slags spøgelser kan man ikke komme i kontakt med. De afsætter deres energiaftryk i bygninger og bliver evindeligt ved med at husere i en slags mønster, der bestandig gentager sig. Skal man slippe af med dem, bliver man nødt til at brække murstenene ned, så det kan blive dyrt.«
Døden kræver forklaring
Hvorfor vokser antallet af danskere, der opsøger »okkulte« næringsdrivende? Ifølge en Gallup-undersøgelse i 2002 tror halvdelen af befolkningen på synskhed, 9 procent tror på spøgelser, og 33 procent holder på, at astrologi virker.
Professor Viggo Mortensen, som er leder af Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet, mener, at en del af forklaringen er denne:
»Der er mange fænomener, vi ikke kan forklare, og det er jo fascinerende at forestille sig, at der er noget om snakken, når ‘de alternative’ kommer med deres løsninger. Den videnskabelige beskrivelse af, at alting er ingenting, tilfredsstiller ikke ens personlighed. Og de traditionelle kristne mirakler som helbredelse og opstandelse kan ikke holde stand mod den videnskabelige opfattelse og bliver desuden demaskeret af den moderne teologiske tekstfortolkning.«
Viggo Mortensen tilføjer: »Men vigtigst af alt: vi skal dø. Og det er ubærligt at tænke på, at ens individuelle tid kommer til ophør. Derfor udkaster vi alle mulige teorier for at ophæve den tanke.«
- General Hillingsø er en af dem, der offentligt har indrømmet, at han tror på spøgelser og ser syner. Det bekymrer det tidligere folketingsmedlem for det hedengangne parti Venstresocialisterne Preben Wilhjelm. Han frygter, at Hillingsø som regeringsrådgiver kan risikere at se et syn, hvor russerne går i land på Stevns. Her er Hillingsø på vej til nytårskur hos sin gode veninde Dronningen. Foto: Scanpix