Sai Baba afsløres som svindler

B.T. | 30.01.2002

Af Bettina Vilmun

I aften sendes det omstridte dokumentar-program om den indiske guru Sai Baba, der af tidligere tilhængere anklages for pædofili og snyd med magiske trick.

I aften stiller DR1 skarpt på den indiske guru Sai Baba, som af 10-30 millioner tilhængere verden over regnes for at være inkarnationen af Gud, men som af faldne tilhængere anklages for at være en pædofil fupmager. Det sker i dokumentarprogrammet »Forført«, der sendes i den bedste sendetid kl. 20.05. Journalisten Øjvind Kyrø rejste i juli med en gruppe søgende danskere og Sai Baba-tilhængere til Indien for at skildre deres søgen efter en gud at tro på. Programmet afslører, at Sai Baba beviseligt svindler, når han foran sine tilhængere foregiver at materialisere hellig aske og smykker.

Det var ironisk nok Sai Baba-tilhængerne selv, der afleverede det første bevismateriale med trick efter trick, lige i skødet på DR. Råbånd, købt af Sai Babas hoffotograf, indeholdt adskillige optagelser, hvor det var helt tydeligt, når man kørte dem i slowmotion, at Sai Baba snød. Noget, fotografen ikke selv havde bemærket.

Udviklede sig
Øjvind Kyrø anede ikke, hvordan historien ville udvikle sig, da han for snart to år siden fik ideen til at lave et dokumentarprogram om den indiske guru Sai Baba. Han syntes, der lå en god historie i, at danskerne for et par hundrede år siden rejste til Trankebar i Indien for at missionere og i dag rejser derned i store grupper for at finde en gud at tro på – efter hans mening fordi den danske folkekirke har spillet fallit. Det var oplægget, da DR1 i marts sidste år gav grønt lys for programmet.

»Vi fik at vide af rejsearrangøren Lidvin Virkesdal, at den røde løber var rullet ud – at når vi kom derned, ville vi få interview med Sai Baba og mulighed for at filme alt, hvad vi havde brug for. Vi kom derned, og inde i ashramen stod Thorbjørn Meyer (leder af Sai Baba organisationen i Nord- og Østeuropa) og pralede med en stor ring, som Sai Baba lige havde materialiseret til ham under et interview (audiens hos Sai Baba, red .). Men han havde også talt med Sai Baba om TV-programmet, og de var blevet enige om, at han ikke skulle udtale sig, fordi det var han hævet over,« fortæller Øjvind Kyrø.

De fik heller ikke tilladelse til hverken at interviewe eller filme Sai Baba. »Der stod vi i middagsheden og havde rejst den halve jord rundt. Lidvin tilbød os så at møde en af hans gode venner, Peter Rae, der er Sai Babas hoffotograf.«

Gav gode beviser
Han var bare ikke klar over, hvilket bevismateriale han afleverede til DR1. Hvordan det kunne undgå hans opmærksomhed, forklarer en anden fotograf, der er tidligere Sai Baba-tilhænger og også har været Sai Babas fotograf. Han fortalte Øjvind Kyrø, hvordan han selv gennem mange år filmede Sai Baba uden at opdage noget. Når han stod bag linsen, var han så optaget af Sai Babas hoved – om Sai Baba kiggede på ham – at han aldrig rigtigt nærstuderede hans hænder.

Det var først senere, da han hoppede fra som Sai Baba-tilhænger og kiggede de mange optagelser igennem, at han opdagede svindelnumrene. Afslørende optagelser fra begge fotografer er med i programmet i aften.

Øjvind Kyrø og fotografen var i Putta Parthi i en uge og fulgte deltagerne, når de kl. fire om morgenen var på vej hen i ashramen, og senere på dagen, når de kom hjem og holdt fællesmøde om dagens oplevelser.

Ingen plads til tvivl
»Allerede på et indledende rejsemøde i Næstved sagde Lidvin Virkesdal til rejsedeltagerne, at de ikke skulle rejse tvivlsspørgsmål til de andre rejsedeltagere, det skulles tages op på et fællesmøde. Hvis man så et mirakel og var i tvivl om, hvad man så, skulle man ikke belemre andre med sin tvivl. Det var vigtigt at bevare en god energi i gruppen, hvis de skulle have en chance for at blive kaldt ind til interview med Sai Baba, som jo er det største, man kan opnå.

Ingen tvivlere
Det var synet af amrit, en slags nektar, der angiveligt var et mirakel og skulle løbe konstant i en lind strøm fra et aftryk af Sai Babas fødder ved Tyrens Tempel, som fik en af deltagerne til at spørge, om det ikke bare kunne være smurt på.

»Der var blandt andet to ingeniører, en gymnasielærer, en revisor, en økonom, en læge, en pædagog og en folkeskolelærer – de må jo alle sammen have lært at stille kritiske spørgsmål . . . jeg må indrømme, at det chokerer mig, at folk går ind på betingelser, der frasiger dem muligheden for at stille kritiske spørgsmål,« siger Øjvind Kyrø, der har en klar holdning til fænomenet Sai Baba efter måneders research. »Han er en taskenspiller, og hans budskab er sådan noget, der står på indersiden af Gajol-æskerne.«

Voldsom reaktion
Efter optagelserne i Putta Parthi rejste Øjvind Kyrø hjem og lavede research på anklagerne om pædofili, hvorefter han rejste til Indien, Europa og USA, hvor han interviewede unge mænd, der fortæller, hvordan de har været udsat for seksuelle overgreb af Sai Baba.

Da den danske Sai Baba-organisation blev præsenteret for ofrenes udtalelser, reagerede de meget voldsomt. Udover at forsøge at stoppe udsendelsen, ringede de til Øjvind Kyrø og truede ham. »Jeg har ikke oplevet at arbejde med mennesker, der er så hysteriske og har sådan et afslappet forhold til sandheden, siden jeg skrev om Scientology,« siger Øjvind Kyrø og henviser til de ledende figurer inden for den danske Sai Baba-organisation.

»Jeg har modtaget mange opringninger med trusler. Jeg er blevet svinet til. De har truet mig på mit levebrød – at de ville sørge for, at ingen ville ansætte mig mere – og så har de truet mig med, hvor dårlig karma jeg ville få i næste liv, hvis jeg fortsatte,« fortæller Øjvind Kyrø, der er freelance-journalist.

 Øjvind Kyrø læste teologi i fire år, før han kastede sig over journalistikken. Hans journalistiske hovedopgave blev en række afslørende artikler om Scientology, som blev bragt i Weekendavisen og vakte stor opsigt. »Scientology var helt klart en pengemaskine, men det var meget tydeligt helt fra starten. Med Sai Baba er det langt mere elegant. Her er det en gunst, et særligt privilegium, at få lov til at betale til Sai Babas imperium. Det er jo godgørenhed, så det sætter ingen spørgsmålstegn ved.«