Erhvervslivets stjerner

Weekendavisen | 20.04.2007

Astrologi. De fleste ved godt, at erhvervsastrologi ikke er en eksakt videnskab. Alligevel får den okkulte verden større og større magt over medierne.

 

Af Øjvind Kyrø

 

Der er end ikke fugls føde på de påstande, som journalister og andre mediefolk belemrer deres læsere, lyttere og seere med, når det gælder astrologi.

Selv hæderkronede journalistiske produkter som Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, DR og TV2 bringer i stigende grad udokumenterede påstande fra den okkulte verden til torvs.

 

Forleden gik dagbladet B.T. i gang med at reklamere for den århusianske astrolog Ole Giber. Det eneste kritiske spørgsmål i artiklen lød: »Du kan umuligt ramme rigtigt hver gang?« Og Gibers svar lød: »Jeg har ikke oplevet at ramme forbi endnu. For tre år siden bad Erhvervsbladet mig lave horoskop for ti store danske virksomheder. De ting, jeg forudså, har vist sig at være rigtige.«

 

Ifølge »erhvervsastrologer« som Ole Giber kan man lægge et horoskop ud fra et firmas »fødselstidspunkt«, som gør, at »horoskoper er (…) ofte langt mere præcise end eksempelvis økonomers forudsigelser.«

 

Weekendavisen har undersøgt Ole Gibers påstand om, at han er ufejlbarlig, og foretaget den research, som B.T. undlod.

 

Vi slog op i Erhvervsbladet af 31. december 2002, hvori Ole Giber forudsiger fremtiden for ti danske firmaer. Han garderer sig dog: »Desuden er alle tidsangivelser med forbehold for udsving på halvanden måned til hver side.«

 

Ole Giber lægger ud med et bud på LEGOs fremtid for 2003. Men han omgærder det med forbehold: »Den store legetøjsproducent i Billund har udsigt til et godt år med mulighed for stor vækst i omsætningen grundet øget salg på alle markeder. Hvis LEGO forstår at være aggressiv og udnytte de muligheder, der vil opstå, kan det blive et rigtig flot år. Dog skal ledelsen være opmærksom på, at der i efteråret vil være risiko for at træffe fejlagtige beslutninger, så her skal man måske ikke beslutte sig for større strategier eller investeringer. I slutningen af året er der risiko for, at man bliver skødesløs og dumdristig, fordi året har været så godt. Men er man opmærksom på dette, tegner 2003 til at blive godt for LEGO.«

 

Men det gik ganske anderledes. LEGO tabte læsterligt og fik godt en milliard kroner i underskud, det største i virksomhedens historie. »Årets resultat må betegnes som særdeles utilfredsstillende«, står der at læse i årsberetningen.

 

De allerfleste af Ole Gibers forudsigelser er belagt med så mange reservationer, at de ikke kan verificeres. Eksempelvis siger han om Grundfos: »For pumpeproducenten i Bjerringbro kan 2003 blive et salgsmæssigt jubelår, men samtidig ligger der store og afgørende beslutninger og venter.« At året »kan« blive et godt år betyder, at det lige så vel kan blive et dårligt år. Og i hvilken virksomhed venter der ikke store beslutninger?

 

Alligevel kommer astrologen med et konkret bud, når det gælder Grundfos: »Ole Giber forudser, at der omkring maj skal træffes afgørelser i store sager angående medarbejder- eller ejerforhold.«

 

Og her har de sagesløse himmellegemer for en sjælden gangs skyld ramt plet. I en nyhedsartikel fra den 8. april 2003 hedder det: »Krigen i Irak og den generelle økonomiske usikkerhed har ramt pumpekoncernen Grundfos, som nu bebuder fyringer af 250 ansatte.«

 

Næste gang i artiklen i Erhvervsbladet, hvor Giber fremkommer med en konkret prognose, gælder det Telmore: »Året bliver ganske stille og fornuftigt, uden de store udsving.«

 

Vi slår op på årsregnskaberne. Bruttoresultatet for 2002 viser 74 mio. kr. I »det stille« 2003 bliver resultatet mere end fordoblet til 156 mio. kr.

 

I resten af artiklen er Giber meget forsigtig med at være konkret. Der står for eksempel om møbelfabrikken Montana: »I årets start venter der store spørgsmål, sandsynligvis involverende medarbejderne eller virksomhedens bankforbindelse. I efteråret kan virksomheden måske blive overtaget af nye ejere.« Igen ingen konkrete påstande man kan forholde sig til.

 

Men pludselig tør han, når det gælder SAS: »Marts skulle blive særligt god med mange passagerer,« spår han.

 

Vi ringer til pressechef for SAS Jens Langergaard, som pure afviser påstanden. Han sender os passagertallene og konkluderer: »Alle måneder er generelt svagere end samme måned året før.«

 

Gibers forklaring

 

Ole Giber tøver ikke med at give mange forklaringer på, at hans påstande ikke holdt.

 

Hans første argument er, at alle hans udsagn er råd og vejledninger. Hvis SAS ikke har læst avisen med hans bebudelse om, at marts 2003 skulle blive en god måned rent passagermæssigt, så har man ikke kunnet ydet en ekstra indsats for at tiltrække flere rejsende, og derfor holdt prognosen ikke.

 

»Jeg kan måske se i et horoskop for en kvinde, at hun kan blive gravid 20 gange i sit liv. Men hun vælger kun at blive det én gang. På samme måde kan erhvervsledere fravælge at følge mine råd.«

 

Gibers andet argument er, at astrologi er »symbolsprog«. »Når jeg eksempelvis siger, at ‘året bliver ganske stille og fornuftigt, uden de store udsving’, så er det ikke penge, jeg tænker på. Det er omtale i medierne. Firmaet kører stille og roligt og bliver bygget op i det år; det er først, når det bliver solgt, at det vækker opmærksomhed.«

 

På samme måde forsvarer han, at LEGO tabte en milliard kroner i 2003, selv om han spåede, at året ville blive »godt«: »Mine egne enorme aktieinvesteringer giver nogle år underskud, fordi jeg følger en plan, der på langt sigt går ud på at give overskud. Derfor skal man ikke fokusere på penge, men på, at virksomheden fungerer.«

 

Ole Giber tilføjer: »Jeg har aldrig hørt, at jeg skulle have taget fejl. Det kan jeg heller ikke, når det kun er råd og vejledning, jeg giver.«

 

Claus Larsen, der er redaktør af Skepticreport.com og tilknyttet Skeptica – et netværk bestående af danske skeptikere:

 

»Det er vildledende, når Ole Giber til B.T. udtaler, at han aldrig har taget fejl, for det betyder jo, at der er mulighed for, at han tager fejl. Men nu siger han, at han aldrig kan tage fejl. Det må betyde, at han ikke kan tage æren, hvis han en sjælden gang rammer rigtigt. Men det gør han jo; på sin egen hjemmeside bruger han avisudklip som bevis for, at astrologien virker. Det er hykleri af værste skuffe.«

 

Tre fejl ud af tre

 

Trods det ringe udbytte – Giber ramte plet med én af fire konkrete påstande, resten af postulaterne var for udflydende til at kunne af- eller bekræftes – dalede Erhvervsbladets interesse for det okkulte ikke. Man bad Ole Gibers kollega Karl Aage Jensen se på, hvordan 2005 ville forme sig for otte udvalgte virksomheder. Erhvervsastrologen fik udleveret stiftelsestidspunktet, men ikke navnene, på firmaerne.

 

Men Karl Aage Jensen kunne genkende to af firmaerne udfra datoerne, nemlig SAS og LEGO.

 

»Astrologen forudser endnu et hårdt år for Lego med et underskud på linje med 2004,« hedder det 30. december 2004 i Erhvervsbladet.

 

LEGO fik imidlertid, i strid med den himmelske spådom, et overskud i 2005 på over en halv milliard kroner.

 

Ligesom hos sine kolleger i branchen er de allerfleste af hans påstande så luftige, at de er umulige at undersøge. Eksempelvis siger Karl Aage Jensen om Aarstiderne, der sælger økologisk mad over internettet: »Planeterne forudser, at virksomheden har mulighed for en stærkt stigende indtjening i 2005« – igen kan det modsatte gøre sig gældende, uden at astrologen vil have sagt noget forkert.

 

Men når det gælder SAS, vover Karl Aage Jensen at komme med en håndfast spådom: »Der vil ske ændringer på topplan i 2005 i et forsøg på at vende udviklingen. Organisationsændringer og fyringsrunde er under opsejling, og i sommeren 2005 vil der enten blive besluttet eller gennemført en form for fusion og/eller opsplitning.«

 

Jens Langergaard, SAS, er også i dette konkrete tilfælde totalt afvisende: »Der skete ingen omstruktureringer i ledelsen, fyringsrunder eller opsplitning.«

 

Karl Aage Jensen drister sig også til at spå, når det gælder firmaet Spamfighter.

 

»Planeterne giver også grundlag for opgang med op til 25 procent det kommende år,« påstår astrologen efter at have lagt horoskop for virksomheden.

 

Men ingen har siden undersøgt, om spådommen gik i opfyldelse. Firmaets stifter, Martin Thorborg, siger til Weekendavisen: »Nej, han havde ikke ret. Fra 2005 til 2006 havde vi en fremgang på 400 procent – fra 5.5 millioner til 22 millioner.«

 

Alt i alt: Tre fejlskud ud af de tre eneste konkrete påstande.

 

Præcis som plat eller krone

 

»Karl Aage Jensen sidder til dagligt i Astrologihuset på Nørrebro og lægger horoskoper på begivenheder, mennesker og virksomheder. Gennem de seneste ti år har han haft besøg af omkring 500 firmaer,« hedder det i Erhvervsbladets præsentation af sit orakel.

 

Den okkulte sportsgren erhvervsastrologi har en vifte af anvendelsesmuligheder: »Det kan blandt andet bruges til personaleansættelser, økonomisk rådgivning, risikovurdering, eller de skal måske have hjælp til at sætte en dato på en reception,« udtaler Karl Aage Jensen til bladet.

 

Også Jyllands-Posten gav 21. maj 2003 astrologen megen spalteplads under overskriften: »Nu kommer forlovelsen.« Artiklen i Københavns-udgaven handlede om, hvorvidt kronprinsen ville blive forlovet med sin australske kæreste.

 

»Skal jeg sætte procenter på, så er vi 99,9 procent sikre på, at forlovelsen finder sted i dag,« udtalte Karl Aage Jensen.

 

Men igen tog Karl Aage Jensen – eller himmellegemerne – fejl, og hverken han selv eller avisen undskyldte at have spildt papir samt læsernes tid og penge.

 

Karl Aage Jensen driver Skandinavisk Astrologi Skole og er redaktør for Horoskopet – et astrologisk magasin med sloganet »Få nyhederne før de sker.«

 

Han er født i fiskens tegn, et stjernetegn, der gør, at stemmen er »følsom, svag, ofte famlende og springende tale, uartikuleret«. Det var nu ikke tilfældet i begyndelsen af den telefonsamtale, Weekendavisen førte med Karl Aage Jensen.

 

– Der står i Horoskopet, at der kommer en ny pave i år; stemmer det?

»Ja, det vil sandsynligvis ske i år, senest om tre år.«

– Hvor sikker er du?

»Jeg har en ‘hitrate’ på 90-95 procent.«

– Fører du statistik over dine forudsigelser?

»Nej, det er blot et slag på tasken.«

– I Jyllands-Posten forudså du den 21. maj 2003, at kronprinsen ville blive forlovet samme dag?

»Det var en svipser.«

– Du spåede i Erhvervsbladet, at LEGO fik et underskud i 2005. Har du undersøgt, om du havde ret?

»Nej, jeg tjekker ikke ‘eksterne’ prognoser.«

– LEGO fik et overskud på ½ milliard kroner.

»Flot!«

– Men ikke for dig?

»Det kan jeg leve med, selv 80 procent er en god ‘rating’«

– Også SAS afviser fuldstændig din forudsigelse for 2005…

»Tja, så er jeg vist nede på 60-70 procent, når det gælder hitrate.«

– Desuden siger stifteren af Spamfighter, at han i 2005 tjente 400 procent mere og ikke under 25 procent, som du spåede.

»Jeg skal vist lære heraf, at jeg ikke skal sætte procenter på forudsigelser. Men journalisten pressede mig til det.«

– Ud af de eneste tre konkrete forudsigelser havde du ingen rigtige. Kommer det bag på dig?

»Jeg tjekker aldrig ‘eksterne’ prognoser.«

– Vil du drage konsekvenser af dette?

»Jeg vil aldrig mere lade mig interviewe af Erhvervsbladet. Det er en stor undskyldning, synes jeg.«

 

Skeptikeren Claus Larsen: »Karl Aage Jensen er forfriskende ærlig, når han indrømmer, at hans ‘hitrate’ skrumper drastisk, når han bliver præsenteret for virkeligheden. Men det ville være endnu mere forfriskende, hvis han selv undersøgte resultaterne af sine horoskoper og fandt ud af, at astrologien er lige så præcis som at slå plat eller krone.«

 

Gør det aldrig mere

 

Carsten Steno har siden 2001 været chefredaktør på Erhvervsbladet, der ejes af det Berlingske Officin. Han begrunder de astrologiske artikler sådan: »De bliver bragt mellem jul og nytår og er tænkt som let underholdning.«

– Hvornår kan man regne med, at jeres journalistik står til troende?

»Nu skal man ikke undervurdere læserne. De ved, at astrologi ikke er en eksakt videnskab.«

– Hvorfor trykker I så artiklerne?

»På denne måde får man anskuet nogle virksomheder ud fra en anden synsvinkel.«

– Kommer der flere artikler?

»Det regner jeg ikke med.«

– Hvorfor?

»Fordi en del læsere synes, at vi med disse artikler ikke tog erhvervslivet seriøst.«