Det begyndte i Peter Hansens bar
Berlingske Tidende | 16.03.1991
Senere kom kirke, skole, lægevæsen og kongelige besøg til. Skandinaverne fejrer storstilet 100-års jubilæum i klubben »Nordlyset«
Af Øjvind Kyrø
Foto: Per Morten Abrahamsen
RIO DE JANEIRO
Trods 100 år i det tropiske Brasilien, som blev deres hjemland, slår skandinaverne nu på tromme for alt godt, der kommer fra Norden, med det største kulturfremstød, der nogensinde er set i Latinamerika.
Skandinaverne i São Paulo fejrer i maj hundredåret for Nordlyset, deres klub, og det bliver med dans, musik, og maleriudstilinger.
Fra Danmark tropper prins Joachim op, og Brasiliens præsident, Fernando Collor, deltager også i festlighederne.
De allerfleste af de danskere, som udvandrede til Brasilien, gjorde det godt og blev. Og selv om mange af deres børn er gift brasiliansk og deres børnebørn ikke taler dansk, holder de fast ved deres hjemstavn.
Det hele begyndte i en bar, som danskeren Peter Hansen drev i São Paulo, hvor man – mændene – mødtes efter fyraften.
Indvandringen begyndte at blive stærk i 1870erne, og det var først og fremmest danskere, der kom til Brasilien. Desuden var der nogle få svenskere, blandt dem en våbenfabrikant og en gammel slavehandler.
Det var småkårsfolk, som kom med den første bølge, håndværkere og handelsmænd. Og i Hansens bar blev ideen til klubben undfanget. Dens formål var socialt, nemlig at hjælpe med lægeudgifter og begravelser. Der blev holdt jule-, nytårs-, høst- og jubilæumsfest hvert år, og klubben fik tilknyttet to faste læger. Senere blev servicen udvidet til tandlæger.
I 1919 var klubben så rig på medlemmer og penge, at man kunne skåle i portvin, da grundstenen til dens første bygning blev lagt.
Klubhuset kom til at rumme en dansesal med orkestertribune og i kælderen kontinentets bedst udstyrede bowlingbane.
I denne epoke begyndte det at strømme til med nye medlemmer, som var blevet ansat i internationale virksomheder som Ford, VW, Firestone og Texaco, der havde opslået hovedsæde i São Paulo. Kvinderne tog sig af børneopdragelsen.
Den eneste islandske kvinde i den nordiske koloni gav klaverundervisning, andre sang eller lærte folkedanse fra sig.
I 1935 havde Nordlyset 206 medlemmer, og aktiviterne var mere selskabelige end sociale. Der blev holdt cabaret, teaterforestillinger, bridgeaftener, og lørdagsfesterne sluttede som regel først ved fem-tiden om morgenen.
Immigrationen blev ved, og i 1953 rummede kartoteket 384 medlemmer. Heraf var nu 65 brasilianere, 15 af dem gift med nordiske indvandrere.
Nordlyset blev udvidet med et landsted i Eldorado uden for byen, og desuden blev der købt et stykke kirkegård, så medlemmerne kunne blive begravet ved siden af hinanden.
I 1964 åbnede klubben en restaurant, der blev et af de fineste spisesteder i São Paulo, Os Vikings. Smørrebrødseksperten Ida Davidsen blev hentet til byen for at stå for det store kolde bord, anrettet på en vikingebåd.
Det Lutherske Verdensforbund skænkede i 1974 den nordiske koloni en kirke, som også blev rammen om undervisning af børnene. Svenskerne ekspanderede og etablerede virksomheder – Asea, Ericsson, Scania, Sandviken – og danskerne fulgte efter med ØK, F.L. Smidth og Sabroe Atlas.
Børnene til de nyankomne familier blev undervist i »Den skandinaviske skole«, der blev oprettet i 1976. Kvinderne står også for en årlig bazar, som sidste år tiltrak 10.000 mennesker på én dag og indbragte ikke mindre end en halv million dollars, der gik til brasilianske børnehjem.
I dag tæller Nordlyset 450 medlemmer, og der er stadig rabatordninger hos læger og tandlæger.
Immigrationen er så godt som standset, men sammenholdet i Latinamerikas største by er stadig stærkt. I de sidste fire år har en komité under ledelse af Jens Olesen, der er direktør for reklamebureauet McCann-Ericksons Latinamerika-afdeling, forberedt et kulturfremstød i anledning af Nordlysets 100 års jubilæum.
Nordisk Råd støtter med tre mill. kr. en udstilling af moderne kunst, som under navnet »Blue Transparency« i maj åbner på MASP, São Paulos museum for moderne kunst. Bagefter skal udstillingen turnere i fem andre lande på kontinentet. Prins Joachim skal indvie en designudstilling, »The problem comes first«, og desuden besøge fem danske firmaer og Jens Olesens plantage uden for byen, som tæller en halv million kaffetræer.
Et dusin dansere fra Den Kongelige Danske Ballet skal gæsteoptræde med Bournonvilles »Enetime«, og i juli åbnes dørene på MASP for en H.C. Andersen- udstilling fra Odense. Det er midt i ferietiden, så man venter en halv million børn på udstillingen.
Søren Kierkegaards tænkning skal diskuteres på et symposium på São Paulos Universitet i august, og måneden efter kommer orkesteret Page One til en jazzfestival.
Sverige viser en fotoudstilling af Lennart Nilsson, der bliver en måned med fremvisning af Ingmar Bergman-film, og et kor på 120 personer fra Uppsala skal turnere.
Finland sender Sibelius-kvartetten samt udstillinger af glaskunst, rya-tæpper og arkitektur.
Norge fragter en komplet udstilling på 130 af Edvard Munchs arbejder til udstilling i både Rio og São Paulo.
Men den største attraktion bliver utvivlsomt Albert Eckhouts 24 malerier. Den hollandske kunstner malede mellem 1638 og 1644 på kæmpelærreder folk, flora og fauna i Brasilien, som er fantastiske i deres detaljerigdom. De har aldrig før været vist i Brasilien, fordi de i 1654 blev skænket til Kong Frederik III, og de findes i dag på Nationalmuseet.
Hele kulturfremstødet løber op i 10 millioner kroner, og foruden Nordisk Ministerråd støtter en lang række private virksomheder initiativet, som indledes med en gallamiddag den 9. maj, hvor 2.000 fastboende skandinaver fejrer Nordlysets jubilæum.