Anmeldelse Mogens Rukov

Privat brev til forfatteren | 01.04.2013

Mogens Rukov, ny dansk films Godfather, lånte den første bog, der kom fra trykken og skrev:

Jeg har netop afsluttet læsningen af Manden der reddede verden. Det er tematisk en omfattende bog. Drejer sig på en måde om hele tilværelsen. Mere specifikt på vores forsøg på at opretholde livet.

Det er klart, at det direkte handler om supermagterne. Og dem får man et omfattende billede af, af alle deres forskellige sidespring og forsøg på opdæmning af hvad som helst. Deres enorme investering i deres egen sikkerhed, som ser helt mislykket ud. Her lærer man så at sige, at man ikke kan gøre sig sikker. For sikkerheden bliver i sidste ende afgjort af små uforudsete detaljer.

Det gælder i atompolitik og privat, i ethvert menneskeligt forhold, vores børns skæbne, vores kærligheds skæbne, alt.

Hele din kalejdoskopiske gennemgang af de to supermagters isenkram og institutioner og opbygningen af dem, hierarkierne før den afgørende nat, demonstrerer dette. Uhyggelisk er det dog til sidst, hvor man forstår at Reagan bliver klar over hvor brandfarlig hans retorik har været, hvad den har sat i gang hos de sovjetiske ledere, og over den omstændighed, at Andropov er dødssyg, fornemmer man har sin indvirken på den ene supermagts adfærd. En interferens som jeg kender i forbindelse med angst for utroskab samtidigt med at jeg læste en roman om utroskab, to forhold, der skubbede til hinanden.

I det hele taget er slutningen så beklemmende og præcis, både det, der overgår Petrov, og perspektiverne til en amerikansk præsident, der ser en film og så bliver klar over, hvad han har at gøre med, bliver forfærdet.

Jeg er bange for at vi får svært ved at bruge de erfaringer, bogen giver os. Det må vi gøre noget ved.

Tak for læsningen, den løber mig koldt nedad ryggen.

Mogens

P.S. Alt er tydeligt og godt forklaret

Kilde: Filmskolelærer og manuskriptforfatter Mogens Rukov (1943-2015) i april 2013 i et privat brev til forfatteren