Anmeldelse: Der var engang et Brasilien

Politiken | 15.07.2014

BRASILIEN I MEDIERNE Panorama. Reportager, interview og rejseoplevelser fra ind-og udland, P1 lørdag 12. juli kl. 16.45

af BO TAO MICHAËLIS

Filmhistorikeren og fortælleren af film Mogens Rukov sidder i Rio de Janeiros lufthavn. Med fri bar i loungen, skal snart hjem på første klasse til Danmark. Det er den altid høreværdige Øjvind Kyrø og ekspert i Latinamerika, der interviewer filmmanden om dennes fjorten dage i byen, der er verdensberømt for sin kæmpestatue af Jesus og et netop overstået VM i fodbold.

Hvad synes Mogens om storbyen med de hvide strande og skønne kvinder? Jo, Rukov var begejstret i begyndelsen, men nu er han ramt af spleen over at være en dandy i et samfund og en stad, som dels mangler ånd og esprit og dels mangler et centrum og en struktur. En landsby i højder og lejligheder, hvis historie er tragisk, fordi den rimer på klassekamp, trøstesløs fattigdom og ufattelig rigdom. Selv de smukke piger fra Ipanema lod ham kold med deres narcissistiske nøgenhed og vulgære sensualitet. Nuvel, han havde været sammen med fine mennesker, flinke danskere og sådan set okay, men de lever i det forkerte vand. Nu vil Mogens bare hjem til sin lejlighed, sine bøger og sin kæreste, bare væk fra Rio de Janeiro.

HAN LØD SOM EN europæer i sit eget sorgarbejde over, at den såkaldte nye verden har meget lidt af den kultur, som forbinder den med den gamle. Rukovs verden er ærkeeuropæeren Stefan Zweigs af i går.

Han, som begik selvmord i Brasilien i 1942 i konfrontation med sin tids ækle modernitet. Så slemt fat var det ikke med Rukov, han havde jo lille Danmark, som han tit har givet en skideballe for at være en tankstation for tøsedrenge, de holdningsløses holdeplads. Interviewet var fire år gammelt, men er en lille perle af en poetisk og elegisk enetale, et inciterende portræt af både fortælleren og hans emne.