Intervention?: Miseren i Congo

Weekendavisen | 07.11.2008

Weekendavisen har modtaget en båndoptagelse af en samtale, der angiveligt har fundet sted i Det Hvide Hus. Øjvind Kyrø, som i 15 år har rapporteret om konflikten i DR Congo, har gennemgået og oversat samtalen, som han finder sandsynlig, fordi alle kendsgerninger er rigtige.

Af Øjvind Kyrø

Samtalen føres mellem to mandspersoner. Den ene, »W«, er tydeligvis USAs præsident; den anden hans hemmelige og fortrolige rådgiver, kaldet 0, fordi han ikke ejer noget mellemnavn.

0: Du ville snakke med mig. Om Afrika, forstår jeg.

W: Ja, jeg skal jo om et par måneder give ham Obama nøglen til hytten her, og du har flere gange fortalt mig, at mit eftermæle ikke bliver kønt. Mens jeg lå i sofaen og så valg, zappede jeg under reklamerne til nogle kanaler, der viste, at der er problemer i Congo. Jeg tænkte, at historieskriverne måske vil indse, at mit væsens kerne er godhed, hvis jeg sørgede for, at…

0: Stop. Sig ikke mere. Skal fædres fejl nedarves? Husker du ikke, at din far i 1993 sad her i samme situation som dig og sikkert sagde præcis det samme om Somalia. Han gav ordre til aktion og lod det sive til CNN, at læderhalsene ville invadere for at få sat skik på det ragnarok, der udspillede sig på Afrikas Horn. Kamera-projektørerne lyste, da marinekorpset vadede i land ved juletid, og din far lignede julemanden selv. Men alt gik galt, og da ligene af elitetropperne blev slæbt gennem Mogadishus støv og møg, sagde hans efterfølger stop og trak tropperne tilbage. Jeg undrer mig blot over, at Clinton ikke sendte et postkort af Gøg & Gokke til din far med påskriften ‘Here’s another nice mess you’ve gotten me into.’

W: (spisende noget, der knaser): Ja, men….

0: (afbryder) …og nu vil du gøre godt i Congo. Pas på ikke at få en kringle galt i halsen, som du plejer, når jeg siger noget til dig, du ikke bryder dig om. Det er ikke forkert at sige, at din fars jule-invasion i Somalia er en af grundene til, at Congo er kaos, og at efterdønningerne af folkemordet i Rwanda udfolder sig dér.

W: Jeg kan ikke vente på at høre din forklaring…

0: Din fars beslutning om at sende læderhalsene til Somalia endte i katastrofe, fordi det kom bag på gutterne i Pentagon og udenrigsministeriet pludselig at skulle gå i aktion i Afrika. De havde ingen politik efter Den kolde Krig. Og i stedet for at bruge en kirurg med skalpel til at løse konflikten, brugte de en ufaglært smed med en bulldozer.

Da Clinton havde overtaget hytten her, og skandalen i Somalia var åbenlys, beordrede han tilbagetrækning og no more action i Afrika. Året efter begyndte folkemordet i Rwanda, og ordren blev fulgt. Ingen intervention i Afrika. Tværtimod. Det sølle FN-kontinent, som var udstationeret, forlangte Clinton tilmed reduceret til det rene ingenting, selv om han tydeligt kunne se massakrerne på satellitbillederne. I stedet blev det oprørshæren af flygtede tutsier i Uganda, der rykkede ind i Rwanda og slog folkemorderne på flugt over grænsen og ind i Congo.

W: Ja, men derefter begyndte vi at hjælpe med nødhjælpsforsyninger….

0: Sandt nok. Da to millioner hutuer, deriblandt hundredtusinder af folkemordere, flygtede over grænsen til Goma, kom vores Air Force som et lyn fra himlen med nødhjælp til denne verdens værste strøm af flygtninge, og de blev opfedet i en sådan grad, at de kunne sælge tonsvis af overskydende fødevarer og tjene penge til at købe nye våben. Så kunne de væbne sig til at vende tilbage til Rwanda »og fortsætte arbejdet«, som de udtrykte sig.

Selv om det lange hyl af en tutsi, general Kagame, som havde stoppet folkemordet, advarede om, at han ville tage affære, hvis vi ikke stoppede med at finansiere oprustning af morderne gennem nødhjælpsartikler, gjorde Clinton ikke noget. Han troede åbenbart, at flygtninge per definition er forfulgte uskyldigheder. Han morede sig over, at sådan en lille hær, som den Kagame rådede over, skulle kunne true en mægtig nabo som Congo. Men sørme om »Afrikas Napoleon« ikke gjorde det. Kun et fåtal af flygtningene undslap, da han i 1996 omringede lejrene omkring Goma og tvang dem retur for derpå at erobre resten af Congo.

W: Ja, og indsatte Kabila som stråmand i præsidentpaladset – det husker jeg.

0: Og Clinton protesterede ikke. Han havde begsort samvittighed over at have »overset« folkemordet, og derfor kunne Kagame slippe af sted med alt. For i stedet for at finde og fange de undslupne folkemordere, koncentrerede Kagames tropper sig om at tømme Congo for guld, diamanter, coltan, tømmer – alt det, som lille overbefolkede Rwanda ikke ejer.

W: Og ham general Nkunda, som nu står og truer, er tutsi lige som Kagame…?

0: Ja, og trænet af Kagame – lige som hans 6.000 mand. Men de kom aldrig til den lektion, der kaldes IVPM – Ikke Voldtage, Plyndre og Myrde civile. For Nkundas mænd er berygtede for VPM, og han selv er eftersøgt af den nye domstol i Haag, som du for resten ikke støtter.

W: Duer FN ikke til noget?

0: Nej, og det er i høj grad din egen skyld. Du skulle have krævet en bedre bemanding. Og været villig til at betale for den. Den største FN-styrke i verden står i Congo, men når der lyder et skud, løber de tilbage til deres kaserne og spiller på sækkepibe eller stryger deres kilt eller tænker på de heste, de ikke måtte få med til Congo, selv om de kommer fra kavaleriet. Sådan reagerer inderne. Resten af de 17.000 soldater kommer også fra Den Tredje Verden, og ingen af dem er motiveret for at blande sig i konflikten, for de er der kun for at tjene penge. Desuden aner de ikke noget om den konflikt, de står i. De kan ikke sproget, og hvis der kom en krig, ville de være de sidste til at få det at vide, for FN-styrken råder ikke over en efterretningstjeneste.

W: Men de har vel været på IVPM-kursus?

0: Jep, men de er blevet snuppet i at forsyne oprørere med våben i bytte for guld – og selv om de har forbud mod at forlyste sig med glædespiger, kan man se såvel officerer som menige muntre sig i weekenden med det lette kavaleri. FN-styrken er hærget af bureaukrati og idioti. For nogle uger siden skulle en spansk general overtage ledelsen til afløsning af én fra Senegal. Men da spanieren opdagede, hvor uduelig en styrke, han skulle styre, skred han.

W: Men når FN-styrken er så svag, kan regeringshæren vel skride ind?

0: Nej, de er endnu værre end Nkundas folk. De har aldrig været på IVPM-kursus. Det er faktisk sådan, at 80 procent af alle VPM-forbrydelser begås af regeringshæren. De holder sig end ikke tilbage for at plyndre flygtningelejre. Og når de ikke begår VPM, har de travlt med at kontrollere miner, hvad enten det er coltan, guld, diamanter, det drejer sig om – ofte sammen med folkemorderne.

W: Nu holder du op. Regeringshæren samarbejder vel ikke med folkemorderne fra Rwanda, som de skulle bekæmpe?

0: Jo, sådan er det. De har fælles interesser i at dele det skatkammer, som det østlige Congo ret beset er, med folkemorderne – ligesom Nkunda kontrollerer lukrative miner i de områder, hvor han har magten. Alt i Congo drejer sig om at kontrollere miner.

W: Siger du, at de slås for at kontrollere miner – ikke for at nå deres mål og skabe fred?

0: Akkurat. Rwanda støtter Nkunda, fordi han siger, at han beskytter de tutsier, der bor i Congo, mod et folkemord som det i Rwanda i 1994. Men jeg er sikker på, at Rwanda får glæde af alle de miner, Nkunda kontrollerer, og Kagames diktatur – forklædt som yndigt demokrati med et flertal af kvindelige parlamentsmedlemmer – vil sandsynligvis bruge Nkunda som brækjern til at få smedet en fredsløsning sammen, der medfører, at Rwanda-venlige herskere som Nkunda skaber adgang til skatkammeret for Rwandas regering.

W: Hører jeg dig sige, at FN-tropperne er håbløse, og at tre væbnede grupper – regeringshæren, hutu-folkemorderne og Nkunda-tutsierne – alle begår VPM?

0: Jeps.

W: Det er jo rent anarki.

0: Jeps.

W: Og du siger, at jeg skal holde mig fra at sende læderhalsene?

0: Jeps. Jeg tror, du skal undgå at blande dig i virkningerne af din fars Afrika-politik. Og vente på EU.

W: Skulle EU nu pludselig være i stand til at klare verdens problemer?

0: Ja, W. De har faktisk bevist det. Der var ikke mange, som lagde mærke til det, men for fem år siden, i juni 2003, fandt den ny fælleseuropæiske hærs første aktion sted i Congo. Henved 1.800 soldater, anført af franske tropper, landede med kamphelikoptere i et kaos lig det, der nu hersker omkring Goma. De blev landsat i Bunia længere nordpå. Her duellerede to militsgrupper – styret af lederne fra nabolandene Rwanda og Uganda – i Bunias gader om magten over de nærliggende guldminer. Over 50.000 mennesker havde mistet livet og henved en kvart million var på flugt – ligesom nu omkring Goma. FN-styrken på 800 mand fra Uruguay var kun udrustet med et svagt mandat og gjorde intet for at standse blodbadet. Men så sendte EU en militær styrke. Militslederne så de disciplinerede, veltrænede og godt udrustede soldater komme og indså straks, at spillet var slut. De flygtede.

W: Flot gjort, og EU pønser nu på at gentage succesen i Goma?

0: Lige præcis. Amoralske regeringssoldater, folkemordere, tutsi-soldater og andre VPM-grupper har respekt for kampklare styrker, der har pligt til at trykke på aftrækkeren, hvis civile bliver udsat for vold. Der skal forbløffende få gode soldater til. Den daværende chef for FN-styrken i Rwanda. general Dallaire har sagt, at hvis han var blevet forstærket med et par tusind dygtige soldater dengang i 1994, ville størstedelen af de over en million ofre for folkemordet have været i live i dag. Og vores militære analytikere undersøgte sagen og gav ham ret.

W (pause): Vil det sige, at vi skal læne os tilbage og se, om EU gør noget?

0: Tja… Jeg synes under alle omstændigheder ikke, at du skal lave en feberredning for at forbedre dit image. Overlad en intervention til EU, og lad så Obama og Solana om at finde en langsigtet løsning. Ham præsident Kabila, der sidder i hovedstaden et par tusind kilometer væk fra Goma, kan ikke gøre ret meget i et land, der er blevet voldtaget og plyndret – i sidste ombæring også af dine bibeltro tv-prædikant-venner, som indgik lukrative minekontrakter med styret i Kinshasa, mens krigen stod på. En krig, som har kostet 5,4 millioner liv i de sidste ti år.

Landet er helt i opløsning, alle normer og al moral er brudt ned i det stakkels land, hvis rigdomme alle dage har været dets forbandelse. Men bliver landets skæbne for en gangs skyld håndteret med omhu, godhed og snilde, kan man løse konflikten. Congo er nøglen – W, hører du mig? – til en masse af problemerne på kontinentet, alene et vandkraftværk i Congo-floden kunne oplyse det meste af Afrika. Men Obama og Solana skal være hurtigt ude, for kineserne er i fuld gang med at erobre landet på deres helt egen måde.