En afslørende rejse

Ekstra Bladet | 25.09.2010

Kommunismens fallit: En guidet tur til Cuba kan være et glansbillede af virkeligheden – men andre gange finder turisterne ud af, hvordan Castro-diktaturet i virkeligheden fungerer

Af Øjvind Kyrø

– Velkommen til kaos, lyder det gennem bussens skrattende højttalere.

Rejselederen Ole Hellstrøm undskylder den dårlige lyd og forklarer, at bussen er otte måneder gammel, og at det er den halve levetid for en billig bus som denne af mærket King Long.

Bussen er leveret fra Kina til den cubanske turistindustri, som styres af militæret.

Rejselederen skal guide de danske turister rundt i ‘ den tropiske socialisme’, som siden Fidel Castros revolution i 1959 har hersket i den 1.200 km lange ø-stat. Hellstrøm har i snart femten år levet i Cuba, og han beretter om alt det, turisterne ikke lægger mærke til ved første øjekast.

Det hvide guld – sukkeret – gjorde Cuba til et af de rigeste lande i den vestlige verden, og der blev opført mageløst smukke bygninger, som nu er ved at blive reddet fra forfald takket være penge fra Unesco, der har udnævnt flere byer til verdensarv.

Men bygningernes skønhed er kortvarig, for de er malet med plastikmaling, og det varer derfor kun kort tid, før de nymalede bygningsværker begynder at skalle.

Og endnu værre: Malingen forsegler murene, så de ikke kan ‘ ånde’ i den fugtige hede, fortæller Hellstrøm.

Solbrændt og udsat

De smukke bygninger er kulisser for et jernhårdt diktatur. Turisterne dåner ved synet, men ser ikke, at beboerne bliver tvangsforflyttet til slumagtige bebyggelser.

Rejselederen får hele tiden turisterne til at tænke efter, ikke mindst når han fortæller, at det brogede folkeliv på gaden ikke nødvendigvis er tegn på harmoni.

– Jeg er gift med en meget solbrændt kvinde, og jeg gider efterhånden ikke gå ned ad en gade i Havana med hende, fortæller Hellstrøm i mikrofonen.

– Grunden er, at vi ikke kan gå hundrede meter, før hun bliver stoppet af en betjent, der vil kontrollere hendes id-kort. Når jeg siger til betjentene, at det er ren og skær racisme, trækker de blot på skuldrene.

I det hele taget har der ifølge rejselederen aldrig været så mange betjente på gaden som nu.

– Ingen af ministerierne har penge til for eksempel at bygge skoler, kun militæret har gode budgetter, fordi de styrer turistindustrien og stryger profitten. Det er 51 år siden, Fidel Castro erobrede magten, og lige siden har han ejet den. Nu mærker han og hans støtter, at folk ikke længere tror på socialismen, og derfor forstærker de politiet.

– Fattige fyre fra det sydlige Cuba bliver tilbudt den højeste løn, man kan få her i landet, desuden får de en fin uniform og en ny kinesisk patruljevogn at køre rundt i.

De unge betjente bor sammen i kaserner og er desuden beskyttet af en lov, der giver dem mulighed for at få anholdt enhver, der mukker, og dermed viser ‘ mangel på respekt’.

Medmindre man har penge at bestikke betjenten med, vanker der et års fængsel.

Frugtbar jord ligger brak

Når man kører gennem det langstrakte land, er de øde marker et tegn på, at enden er nær for regimet.

Førhen var Cuba verdens største leverandør af sukker, nu ligger de fleste marker brak. Produktionen er lige så lav som i 1905.

Ingen gider lave noget for de hundrede kroner, som næsten alle får i løn om måneden.

– Man kan kun overleve, hvis man stjæler fra staten, og det gør alle, erklærer Hellstrøm.

– De officielle tal siger, at langt over en tredjedel af Cubas landbrugsjord ligger ubrugt hen. Derfor må Cuba importere 80 procent af alle sine fødevarer, selv om jorden er frugtbar.

På et vægmaleri langs landevejen mødes vi af teksten: ‘Arbejde er helligt og kilden til rigdom’. En anden plakat bærer budskabet ‘ At arbejde er at sejre’.

– Det er Raúl Castro, som nu sætter sine visdomsord op, ironiserer Hellstrøm og beretter om, at cubanerne regnede med, at lillebror Raúl ville indføre reformer, da storebror Fidel for fire år siden lagde sig syg.

– Men der er ikke sket forbedringer, tværtimod. Jeg tror, Raúl og Fidel kun satser på én ting, nemlig at dø fredeligt i deres senge.

Fakta: Hvorfor Cuba? Hvorfor nu?

Fordi du kan..

Opleve den sidste kommunistiske stat på den vestlige halvkugle, før den forsvinder.

Opleve en tidslomme: Her kører gamle dollargrin rundt fra før revolutionen i 1959.

Opleve cubanernes måde at overleve på, nemlig de gratis glæder: Musik, dans, sex.

Opleve Cuba, før amerikanerne kommer – der er ikke hoteller nok til en invasion af turister.

Støtte systemkritikerne og præsident Obama, som mener, at turisme bryder cubanernes isolation.

Livet på landet

Turisterne på turen får selv fattigdommen ind på livet, for vi får mulighed for at besøge en familie langt ude på landet, som dagen før rejsegruppens ankomst slagter et lam og ænder. Familiens overhoved er en kvinde uden en rynke, der ligesom Fidel Castro er 84 år. Familiemedlemmer i alle aldre får travlt med at servere for de besøgende, og de danske gæster får lov til at gå rundt og se, hvor beskedent familiemedlemmerne bor.

Men trods fattigdommen smiler alle denne dag. Ole Hellstrøm har bragt turister til huse, og han betaler for maden og al den friske frugtsaft. Om aftenen, når turisterne er kørt deres vej, er der derfor udsigt til, at hele familien kan få et luksusmåltid.

For luksus er det at få en bid kød. Cubanerne har nemlig kun ret til 200 gram kylling om måneden.