Healerne kommer
Weekendavisen | 03.05.2007
Kvaksalveri. Den yderste højrefløj og venstrefløj står sammen om blåstemplingen af udokumenterede eller tvivlsomme behandlingsformer. En ny undersøgelse viser, at der snart er dobbelt så mange healere som læger i Århus.
Af Øjvind Kyrø
Der er næsten dobbelt så mange healere som praktiserende læger i Århus Kommune.
Og det er endda for få. Skulle Århus Kommune være repræsentativ for landet som helhed, ville tallet af alternative behandlere være endnu større, nemlig 447 og ikke kun de 385, som religionssociologen Lars Ahlin har fundet frem til.
Lektor Lars Ahlin fik flere overraskelser under sin forskningsopgave på Aarhus Universitets Center for Multireligiøse Studier: »Staten har haft stor betydning for udbredelsen af alternative behandlere, fordi den har givet dem legitimitet. For det første, da alternative behandlere i 1999 blev fritaget for moms. For det andet, da staten oprettede centeret ViFAB, som skal forske i alternativ medicin. Og for det tredje, da der blev oprettet en registreringsordning for alternative behandlere.«
Det pudsige er, at det er den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj, der står sammen om blåstemplingen af udokumenterede eller tvivlsomme behandlingsformer.
Det var Dansk Folkeparti, som tog initiativet til at bruge millioner af skattekroner til forske i hajbrusk, mistelten og the fra Nigeria samt andre alternative helbredelsesformer. Projektet blev energisk støttet af Enhedslisten og SF. Det er derfor ikke mærkeligt, at der er fem gange så mange af de adspurgte healere i Århus, der stemmer på Enhedslisten, end det er normalt blandt byens borgere.
Dybt åndssvagt
ViFAB kaldes det Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling i Århus, som højre- og venstrefløjen står sammen om.
Gennem de syv år, det har eksisteret, er 21 millioner kroner blevet delt ud til 59 projekter. Og spørger man lederen af centeret, cand. merc. Helle L. Lønroth, hvor mange af projekterne, der har vist, om alternativ behandling virker eller er nyttesløs, kan hun ikke svare.
»Du må rette henvendelse til de enkelte forskere om, hvad deres undersøgelser har resulteret i,« siger hun. Helle L. Lønroth undskylder manglen på disse afgørende oplysninger med, at det er forskerne, der har ophavsretten til deres fund.
»Masser af medicin har været alternativ – tænk blot på planten digitalis, der nu bruges til hjertemedicin – og det er en velkendt udvikling, for medicinalindustrien er jo opsat på at finde nye præparater«, siger hjerneforskeren og professoren, dr.med. Albert Gjedde, og konkluderer: »Det, der ikke er taget patent på, virker ikke. Det er dybt åndssvagt at bruge en rød øre på ViFABs forskningsprojekter.«
– Hvis det er så sikkert, at alternativ medicin ikke virker, hvorfor bevilgede Folketinget så pengene?
»Fordi halvdelen af befolkningen går til alternative behandlere. Den ene del har en kronisk lidelse og griber ethvert halmstrå for at blive den kvit. Den anden del fejler ikke noget særligt, eksempelvis alle dem, der går til zoneterapi. Der er utvivlsomt en terapeutisk virkning i fodmassage, ledsaget af en samtale med en sympatisk person, fordi folk har brug for at snakke længe med andre om deres skavanker.«
Albert Gjedde tog for to år siden konsekvensen af sine meninger og trådte tilbage som formand for Scleroseforeningens forskningsudvalg: »Der var et stort pres fra medlemmernes side for, at vi skulle undersøge alternative behandlingsformer, og jeg kunne ikke påtage mig at være garant for sådan en udvikling. Derfor gik jeg.«
Det undrer ham imidlertid, at antallet af healere er så højt, som den ny undersøgelse viser. Albert Gjedde kommenterer: »ViFAB virker som en blåstempling af alternativ behandling, ligesom apotekerne, der sælger ‘helseprodukter’, giver dem legitimitet. Men alternativ medicin er opium for folket. De mennesker, som har opsøgt alternative behandlere, vil ikke selv være ved, at de har spildt pengene på noget, der ikke virkede. Dansk Folkeparti og Enhedslisten ser det som deres opgave at beskytte den lille mand mod eksperterne, og lægerne skal derfor skæres ned til det niveau, vi hører til på.«
»I modsætning til healerne vil vi læger altid svigte, fordi vi ikke kan standse den biologiske forfaldsproces. Vi skal alle dø. Men de alternative, derimod, lover evigt liv. De taler om reinkarnation med flere liv.«
Bør fordømmes og bekæmpes
Den tredje overraskelse, Lars Ahlin fik af sin undersøgelse, var det høje antal healere, som vedgik, at de brugte ‘spirituelle’ metoder.
»Min hypotese var oprindelig, at de alternative behandlere ikke var spirituelt orienterede. Men svarerne på mine spørgeskemaer viser, at 90 procent af de adspurgte er åndeligt søgende, og at det indgår i behandlingen hos over halvdelen af dem.«
Undersøgelsen, som er den hidtil største af det alternative behandlermiljø, viser også, at 43 procent tror på reinkarnation, mens yderligere 33 procent er overbevist om, at »der findes noget efter døden, men jeg ved ikke hvad.«
Desuden tror knap 90 procent på, at der findes overnaturlige fænomener, ligesom over 70 procent mener, at døde mennesker kan gå igen.
Blandt de ‘spirituelle’ healere hævder 85 procent at besidde evner ud over de almindeligt anerkendte fem sanser.
Clairvoyance – ideen om at man kan få kontakt med ånder og se ind i fortiden og fremtiden – er den hyppigst nævnte egenskab sammen med ‘healing-evner’ og evnen til at føle ‘energier’.
At sygdom er noget, mennesket selv er ansvarlig for, siger 61 procent af healerne i Århus ja til, og det får formanden for Etisk Råd til at sukke højlydt.
»Vi har brugt årtier på at komme væk fra den tro, at sygdom er Guds straf. Det er et kraftigt tilbageskridt at forbinde sygdom med skyld«, siger overlæge Ole Hartling.
»Forklaringen er sikkert den, at man på denne måde får mening i det meningsløse. Det er svært som læge at sige til en patient, at hans sygdom skyldes et statistisk biologisk fænomen. Vi tror jo alle, at vi er verdens centrum, og at der ikke kan ske noget tilfældigt med verdens centrum.«
Han tilføjer: »Når folk går til de alternative, køber de en drøm, for jeg må medgive, at naturvidenskaben i høj grad har taget fortryllelsen ud af livet.«
Ole Hartling fordømmer de mange bondefangere indenfor den alternative branche:
»Godtroenhed og naivitet er tilgiveligt, men charlataner, der mod bedre viden og for vindings skyld narrer mennesker i krise, bør fordømmes og bekæmpes.«
– Folk strømmer vel til eksempelvis zoneterapeuter, fordi deres læge ikke har en time til at sidde og snakke og nusse deres fødder?
Ole Hartling: »Der findes masser af læger, der forstår at være empatiske og holistiske – det er sandelig ikke forbeholdt de alternative – ligesom det er en myte, at læger er fortravlede. Mange sætter tid af til en eksistentiel samtale med patienten.«
Kvindernes skepsis
Etisk Råd prøvede for fire år siden forgæves at bremse Folketinget i at give fri adgang for alternative behandlere til at reklamere for deres ydelser.
»Nu må man desværre skrive i en annonce, at man har ‘lang erfaring med at behandle lungekræft med magneter’, og mange mennesker har svært ved at gennemskue sådan en sætning. Folk ved for lidt om, hvad evidens er, og hvad kontrollerede forsøg går ud på, og derfor ville vi beskytte forbrugerne mod sådanne lemfældige reklamer«, siger Ole Hartling, som også kritiserer, at Sundhedsstyrelsen ifølge den nye lov end ikke har pligt til at undersøge klagesager.
Også professor Albert Gjedde er harm:
»Jeg kan for eksempel i store annoncer i BT læse, at en akupunktør påstår at kunne helbrede øjensygdomme, inklusive blindhed, og det er noget af det groveste, jeg endnu har set.«
Fire ud af fem alternative behandlere er kvinder, og det fænomen er specielt dansk, mener Ida Sofie Jensen, som er direktør for Lægemiddelindustriforeningen.
»Det er en kvindelig arv fra landbrugskulturen«, siger hun. »Kvinder har stadig en husmoderlig tilgang til medicin og er ekstremt skeptiske over for veldokumenterede lægemidler, mens de bruger 300 kroner på en ‘naturpille’, hvis virkning ikke er kendt. Vi er opdraget til at mene, at den friske vestenvind kurerer, og undgår så vidt muligt at bruge medicin.«
Danmark er det land i EU, der har det laveste forbrug af lægemidler, ligesom danskerne holder sig fra at bruge forebyggende medicin, bortset fra svangerskabsforebyggende midler. Ida Sofie Jensen mener, at en af grundene er den skeptiske holdning blandt kvinder.
»Mange kvinder er modstandere af screening mod brystkræft, selv om vi her i landet har en af de højeste dødeligheder i Europa«, siger hun.
»På samme måde sætter mange kvinder spørgsmålstegn ved den medicin, som lægen har ordineret til for eksempel deres mand mod højt kolesteroltal. Den kvindelige landbrugskultur dominerer stadig.«
FAKTABOKS
- * Den alternative verden er en kvindeverden: i år 2000 modtog omkring halvdelen af alle kvinder behandling hos en alternativ behandler, mens det kun var tilfældet for en tredjedel af den mandlige befolkning. Den nye undersøgelse fra Århus viser, at fire ud af fem healereer kvinder.
- * De rige og kloge dominerer: Det er først og fremmest veluddannede mennesker mellem 30 og 45 år, der supplerer deres sygekasselæge med en alternativ behandling.
- * Flere og flere danskere betaler for healing: 45 procent af befolkningen har på et eller andet tidspunkt i deres liv brugt alternativ behandling. Inden for det seneste år har over en million danskere fået en alternativ behandling, hvilket er mere end en fordobling siden 1987. De mest populære behandlinger, nemlig akupunktur og zoneterapi, som begge er momsfritaget, har oplevet en tre- til firdobling af deres klienter.
- * Det samlede antal alternative behandlere i Danmark, vurderer Århus-undersøgelsen, ligger mellem 7.000 og 9.000.