Helt ny form for spritkørsel

Berlingske Tidende | 01.11.1991

Vor korrespondent i Chile var tæt ved at blive slået ihjel i trafikken – ikke af en bil, men af en flyvende flaske tilbuds-whisky !

SANTIAGO Der blev helt stille i værkstedet, da den sandfarvede igen kørte ind gennem porten. Førstemekaniker don Hector betragtede stumt den forvredne kølerhjelm, der blev holdt nede mod karosseriet ved hjælp af en gummirem. Hans blik noterede også den krakelerede forrude. Det var sådan set ikke nødvendigt at forklare, hvad der var sket, siden de for lidt siden havde skiftet olie på den 10 år gamle Renault 18 GTS, som deres hyppige og endnu trofaste kunde var ejer af. Det var som at lægge to og to sammen. Alligevel ville mekanikerne gerne høre om omstændighederne.

Og de lyttede til beretningen om den tilfredse klient, der kørte sin spindende karet hjemad, og som var så fornøjet, fordi han for en gang skyld blot skulle have skiftet olie på bilen og ikke kobling, bremser, vandpumpe, vinduesvisker-motor eller platiner, men blot ganske gemen smøreolie.

Nerver af rustfrit stål
Motoren piruetterede i den friske olie ud ad Santiagos firsporede Avenida Tobalaba med 80 km i timen, mens en dem fremmed mandsperson ved navn Poul Dissing udstødte sanglignede lyde gennem højttalerne fra den for nylig reparerede båndoptager og de to nye Goodyear-dæk på forhjulene bed i asfalten. Lutter lykke. Men så lød det:
BOOOONNNGGG
Udsigten til vejbanen forsvandt til fordel for kølerhjelmen, der med et blændende brag sprang op i forruden. Kun gennem side- og bakspejl var det muligt at navigere den velsmurte franske maskine og holde den i samme kørebane, mens bremsen sagte blev aktiveret og nødblinkene sat til. Men at holde stille i en overhalingsbane i myldretiden på en af Chiles mest trafikerede gader kræver nerver af rustfrit stål. Poul Dissing blev kvalt.

Kølerhjelmen havde sat sig fast oven på vinduesviskerne, der måtte lide et hørligt knæk, for at udsynet fra førersædet kunne genskabes, og hjelmen blev tvunget ned mod sin oprindelige position. Frontruden var også knaldet. Den gigantiske jubelidiot til andenmekanikeren havde glemt at lukke kølerhjelmen, da han var færdig med at smøre bilen! Den berømte klap var gået ned for ham, og den gik brutalt op for stamkunden med Renaulten.

De sagde som sagt intet, da de så bilen komme ind i værkstedet igen. Der gik 10 dage og 1000 kroner i taxaregninger, før den var klar. Med ny forrude og nymalet, genoprettet kølerhjelm. Det kostede intet. De sagde intet. Selv en mekaniker kan jo fejle. Og der skete jo ikke klienten noget.

Whisky i luften
Et par dage efter havde de igen nær mistet deres trofaste kunde.

Efter at have undgået adskillige sammenstød med kvinder, der prøvede at mestre kørslen med de gigantiske indkøbsvogne, som den korpulente tyske indehaver har indkøbt til sine kunder i hans velassorterede supermarked »Jumbo«, satte don Hectors klient Renaulten med den nymalede fronthjelm i gear og trillede ud på »Avenida Kennedy«.

Forinden var »dagens tilbud« – en flaske »Black & White« til 59 kr. – sat varsomt ned i den polstrede babystol på bagsædet. Solen var lige gået ned, og de få bilister begyndte at tænde lygterne.

Foran kørte en kvinde med et tunglastet bagagerum fra Jumbos hylder. Hendes baglys tændte. Hun holdt stille – midt ude på motorgaden. Det var altså ikke lyset, hun havde tændt, men bremselygterne – hun havde foretaget en katastrofeopbremsning.

Renaulten fik et spark på bremsen. Den lystrede. Et babyhår fra kvindens bagerste kofanger ophørte skriget fra bremserne. Whiskyflasken blev kastet fremover fra barnestolen. Den undgik at smadre den nye forrude. I stedet ramte den don Hectors yndlingskunde i baghovedet.

Kvinden foran satte advarselsblinket i gang. Hun holdt lige midt på motorgaden. Hendes kølerhjelm var end ikke gået op. Inde i Renaulten hørtes unævnelige, ukristelige forbandelser over chilenske kvinder og deres kørekunst. Kvinden foran satte, som om intet var hændt, sin bil i bevægelse igen og kørte videre. Lidt efter opsteg gennem taget lovprisninger over at døden var undgået. Og forsmædelsen.

Nekrolog
Hvad ville ikke kollegaerne hjemme på bladet have skrevet i nekrologen? »Vor kollega i Chile blev dræbt af en flyvende flaske whisky. Den ramte ham ifølge politiets beregninger med 70 kms fart i hovedet, da han var ved at kolliderede med en nødlidende medtrafikant.«

Gud ske tak og lov for, at don Hector var bedre til at lave bremserne end hans makker til at huske at lukke kølerhjelmen efter endt arbejde! Han og Renaulten være lovet, i al evighed, indtil den så snart som muligt bliver solgt!

Caramba!

• ,Øjvind Kyrøs faste mekaniker, don Hector, i arbejde med den aldrende Renault: Forleden glemte han at fastgøre motorhjelmen !