King’s

Politiken | 28.03.1993

Af Øjvind Kyrø

Kings er et veritabelt fænomen i cigaretrygernes verden. Ingen rygere i verden er så trofaste som dem, der ryger denne korte cigaret, der ikke er blevet ofret en eneste reklamekrone på siden 1960.

Kings-rygere er også meget æstetiske. Fabrikken måtte for nylig gå tilbage til sin gamle, spinkle typografi, fordi King’s-folket ikke kunne døje de fede typer, navnet pludselig blev trykt med. Bortset fra våbenskjoldet er den hvide paknings design ellers ikke blevet ændret gennem 47 år.

De, der ryger på King’s, er de intellektuelle, kunstnere, akademikere, højere funktionærer og tjenestemænd. Tre ud af fire er mænd, og både deres uddannelse og løn er højere end gennemsnittets.

– Det er rigtige tobaksnydere, der ryger King’s, for ifølge vore Gallup-undersøgelser ryger hele 20 procent også pibe ved siden af, siger Geirr Arnø, chef for marketingsafdelingen i House of Prince, som cigaret-divisionen nu hedder i Skandinavisk Tobakskompagni. – King’s har image af en ‘rigtig’ cigaret, den har en speciel aura, tilføjer han.

BILLIGERE NU END I I 1946

King’s kom til verden i april 1946 på Chr. Augustinus’ Fabrikker på Amager.

De britiske befrielsestropper delte efter krigen gavmildt ud af deres ‘Senior Service’ og andre korte cigaretter med lys virginia til de tobakshungrende danskere. Så da King’s kom på markedet – dog med en blanding af mørke virginia-tobakker – blev de trods rationering hurtigt de mest populære.

Prisen i butikken var dengang 2,40 kr. for 20 styk. I dag er de lidt billigere, når de ruller ud fra fabrikken på Tobaksvejen i Søborg: 2,14 kr.

Men så lægger skatteministeren 23,25 kr. på i afgift og moms. Og omkring en daler får grossist og kiosk.

Nogle år senere blev Queen’s lanceret, men først i slutningen af 1950erne begyndte King’s at tabe terræn. Det skete, da filtercigaretten slog igennem. Den, der fik Klaus Rifbjerg til at betegne nydelsen som lig med ‘kold mosekonebryg gennem et hygiejnebind’.

I 1957 blev lillebror Prince med filter sat i produktion, og man satsede hårdt på reklamer med folk, der var gået over til dette mærke.

Men selv om der i snart 35 år ikke er blevet slået på tromme for King’s i annoncer eller på plakater, er salget ifølge marketingschef Geirr Arnø utroligt konstant.

– King’s-rygere er de mest trofaste. Salget er kun halveret i løbet af de sidste 20 år, siger han. King’s er det 10. mest solgte ud af vore i alt 22 mærker. Knap tre procent af rygerne køber King’s og en procent Queen’s.

RØGTÆPPET ER KONSTANT

Mens King’s foretrækkes af de intellektuelle, babber funktionærerne på Prince, og arbejderne ryger Cecil.

Og trods alle sundhedskampagner er forbruget i Danmark konstant. I 1987 røg vi syv milliarder cigaretter, og sidste år var tallet næsten uforandret.

Forestillingen om, at rigtige mænd ikke ryger tobak, er åbenbart umulig at udrydde. Som Johannes V. Jensen, der vrængede ved tanken om, at mandfolk skulle lugte som spædbørn ud af munden. Og hvad ville Humphrey Bogart være uden en filterløs smøg presset ind mellem læberne? Hvordan skulle iøvrigt Marlene Dietrich eller Greta Garbo have signaleret frigjorthed, hvis de ikke havde haft de hvide pinde til hjælp? Eller som Mark Twain sagde: ‘Jeg er blevet 70 år, fordi jeg har gjort mig det til en regel aldrig at ryge, mens jeg sover, aldrig at lade være med at ryge, mens jeg er vågen, og aldrig ryge mere end en cigar ad gangen’.

Men cerut- og cigarforbruget falder støt herhjemme. Folk har ikke tid til at nyde en gedigen cigar, de ryger de hektiske cigaretter.

Nu om dage starter stort set alle nybegyndere med filtercigaretter. Men alligevel ryges der intetsteds så mange cigaretter uden filter som i Danmark. Tallet i det øvrige Europa er typisk tre til fem procent, mens det er hele 16 procent her til lands.

– Danskerne kan lide en fyldig smag, derfor er forbruget af cigaretter uden filter så højt, siger Geirr Arnø.

Men rygerne er umærkeligt, gradvist blevet nedtrappet igennem de sidste tyve år. De bløde, blå skyer er blevet mindre fyldige. I 1970 var der 31 mg tjære i en King’s og 2,3 mg nikotin. For blot seks år siden var tallene nede på 22 og 1,8.

Men siden nytår skulle EFs nye regler overholdes, og nu er der kun 15 mg tjære og 1,5 mg nikotin i en King’s.

RYGNINGENS GEOGRAFI

Danske rygere er et sært folkefærd. De er fantastisk konservative, for det har aldrig været muligt at få dem til at købe et mærke med dansk navn.

De skal navngives med et engelsk/amerikansk ord – og selv under besættelsen, hvor enhver vidste, at tobakken ikke var amerikansk, fik de navne som Indian, Hobby, Dover, Mayfair, Continent og Tory.

Fra århundredskiftet og frem til 1930erne skulle de have eksotiske, orientalske navne som Aida og Samos, og pakkerne var dekorerede med palmer, sfinkser og pyramider. Dengang røg man nemlig tyrkisk tobak, de nye amerikanske røgsignaler kunne slet ikke slå igennem. Eksempelvis blev Cecil i 1924 lanceret som virginia-cigaret. Men denne Blå Cecil gled ud af markedet i 1927 til fordel for ovale, grønne ‘Cecil Turkish’ og røde ‘Cecil Turkish’ med guldmundstykke.

Under krigen forsvandt Cecil på grund af mangel på råstoffer, og efter befrielsen skiftede smagen til amerikansk tobak. I 1956 kom grøn Cecil igen på hylderne, genopstanden som en rund cigaret i kingsize-størrelse (85 mm mod King’s 70) og fremstillet af en blanding af virginia og burley.

Georgrafisk er rygevanerne heller ikke til at udrydde. Blå Scotsman blev i 1932 lanceret af C. W. Obels fabrik i Aalborg, og den dag i dag holder den en stærk position i Jylland, især i Vendsyssel. Derimod er King’s, made in Amager, en typisk københavner-smøg. Her sælges 43 procent, selv om kun 30 procent af rygerne bor i hovedstads-området.

Egentlig burde cigaretrygernes slagsang være den forførende tobakarbejdske Carmens arier fra storrygeren Georges Bizets opera. Bizet henlagde scenen til Sevilla, og netop her blev de første papircigaretter i verden fremstillet i året 1720.

Anno 1993 går i snit 14 cigaretter dagligt op i røg pr. ryger i Danmark.

HOST.