Her er verdens største hul i jorden

Berlingske Tidende | 22.01.1991

En fjerdedel af al den kobber, der bruges på jorden, brydes i Chile. Kobber er Chiles næststørste eksportindtægt. Nu er også finnerne gået ind i klodens største kobbercenter

Af Øjvind Kyrø

CALAMA

Ketty er den type, der rødmer, når man spørger om hendes alder.

Men når det hver anden time er hendes tur til at indtage scenen, entrer hun den i et sort Gitte Stallone-antræk, og til rytmerne af Boys, Boys, Boys stripper hun med en lyst, der gør den 27-årige Maria Magdalena – hendes rigtige navn – til minearbejdernes yndling.

Skifteholdsarbejderne dukker først op efter midnat på »Lucifer« ved siden af metodistkirken og beruser sig i brændevin og synet af Ketty og natklubbens 20 andre strippere i de kulørte lampers rytmisk blinkende lys. Et par timer senere kan end ikke den æggende Ketty holde nogen fra at sidde ret op og ned og sove, mens andre diskret brækker sig.

På vej hjem gennem oasebyen lokker andre fristelser minearbejderne. Kvinder i alle aldre og kalibre tilbyder stakåndede fornøjelser til de hårdtarbejdende græsenkemænd og ungkarle. Der findes næppe andre byer på kloden, hvor det vrimler med så mange glædespiger. Men risikoen er stor. Blandt Calamas 81.000 indbyggere er den mest udbredte lidelse kønssygdomme. Derefter følger alkoholisme.

Ketty og pigerne i gadedørene og apotekernes antibiotika og bartenderne med Pisco-brændevin er lige så uundværlige som minens 120 lastbiler, når det gælder om at få brudt kobberet i Chuquicamata-minen. Den gode løn – 2.600 kr om måneden i snit, eller tre gange mere end en almindelig arbejderløn – tiltrækker titusinder af mænd fra det 4.200 km lange land, og når udgifterne til pisco og glædespiger i ørkenbyen er trukket fra, sendes restbeløbet til familien.

 Halvdelen af Chiles eksportindtægter stammer fra »Det grønne guld«, og fra Chuquicamata-minen, der ligger 2.830 meter over havets overfalde, et kvarters kørsel fra Calama, kommer det meste. En fjerdedel af al kobber, der bruges på kloden, brydes af chilenske minearbejdere.

»Chuqui«, som den kaldes, er intet mindre end verdens største åbne kobbermine. Som en omvendt myreture vrimler det med aktivitet døgnet rundt i minen, der efterhånden er blevet 4,5 km lang, 2,2 km bred og 600 meter dyb. Mobile boretårne fræser i hylderne langs minens sider, og tankvogne poster flydende sprængstoffer ned i hullerne.

Klokken 13 hver dag er minen som blæst. Alle er væk, for nu skal der sprænges. Og når jorden igen står stille, myldrer gravkøer og lastbiler til for at bringe malmen op af dette verdens største hul. Minearbejderne bruger dagligt 200 tons eksplosiver til at sprænge 600.000 tons kobbermalm løs.

Gigantiske, seks meter høje lastbiler, der kan lastes med op til 215 tons, kører i rutefart op til anlægget, som domineres af bygningen med smelteovnene, hvorfra en fane af grå røg stiger op og kan ses kilometer væk.

»Når der ikke er nogen vind, er det hele her omkring indhyllet af giftgasser,« vrisser konen i købmandsbutikken uden for indgangen til »Chuquicamata« – hvilket egentlig betyder »Chuco-indianernes jord«.

Det regner med arsenik og svovl fra smelteværket, og forureningen er ét af de værste problemer, som den 10 måneder unge demokratiske regering har arvet efter Augusto Pinochets diktatur. Under den fem-stjernede generals 16½ år lange regime var ordren, at der skulle produceres så meget kobber som muligt, og at forurening og andet sjusk ikke skulle tages for nøje. Fra gammel tid eksisterer en ordning, hvorefter militæret får 10 procent af indtægterne fra minedriften, og den indbragte stridskræfterne 1,5 milliarder kr. i 1989.

Selv om malmen bliver mindre og mindre rig på kobber, vokser produktionen stadig. Næste år kommer den op på to millioner tons.

Aldrig før har så meget kobber indbragt Chile så mange penge. Takket være politiske og tekniske problemer hos konkurrenterne i Papua-Ny Guinea, Mexico, Peru og Canada er kobberpriserne nu rekordhøje.

»Men det er ikke lykken med så høje priser, for det giver incitament til at opfinde og bruge alternativer til kobber,« siger en højtstående embedsmand i Codelco, det statslige mineselskab.

Mange trusler tårner sig op som følge af teknologiske kraftspring, der er foretaget de seneste år, indrømmer Codelcos eksperter. Inden for kabelindustrien er det lysledere og aluminium, der truer brugen af kobberet, for slet ikke at tale om anvendelsen af satellitter og antenner, som dag for dag bliver mere og mere udbredt.

Men trods disse trusler ser man alligevel i Codelco optimistisk på fremtiden. I takt med at olieressourcerne inden for en overskuelig årrække – 30 år – bliver færre og dyrere, sker der en elektrificering over hele verden. Og over lange afstande er der stadig ikke noget andet metal, der kan hamle op med kobberets evne til at lede strømme.

Der er ikke udsigt til, at kloden vil løbe tør for kobber i de næste par menneskealdre. Ikke alene er det let at genbruge kobber, reserverne er også gigantiske.

I Chile findes verdens største kendte reserver, og fra krateret i Chuquicamata regner ingeniørerne med at kunne fortsætte udvindingen i 100 år frem.

Omkostninger ved at udvinde kobberet hører til blandt verdens laveste, og det har fået et privat udenlandsk konsortium til at købe La Escondida (»Den skjulte«), som ligger 150 km syd for Chiquicamata.

La Escondida åbnede i december og bliver verdens trediestørste kobberproducent med 320.000 tons om året. Hovedparten ejes af det australske selskab »BHP-Utah Minerals International« og det britiske »Rio Tinto Minera«, mens en gruppe japanske investorer anført af Mitsubishi råder over 10 pct. af aktierne og Verdensbankens over 2,5 pct.

Produktionen fra minen i de næste dusin år er allerede afsat til smelteværker i Japan (50 pct.), Tyskland (20 pct.) og Finland (6 pct.). Resten ventes afsat til Chile, USA, Sydkorea, Spanien og Canada.

For tre måneder siden investerede finnerne i en anden forekomst i Atacama- ørknen. Finnerne var rede til at betale 50 mill. dollars for området, men de fik det langt billigere. Outokumpu i Helsinki lavede et swap – købte chilensk udlandsgæld – for 25 mill. dollars, som selskabet erhvervede for 20 mill. dollars. For beløbet købte det finske selskab Zaldivar-minen nær La Escondida.

Finnerne vil ved hjælp af en kemisk proces udvinde rent kobber fra åren. Med denne investering bliver Atacama-ørkenen klodens største kobbercenter.

Ketty og alle de andre glædespiger i Calama har ikke udsigt til at blive arbejdsløse, så længe de lever.