Rwanda: Historien om et bebudet folkemord

I 1994 brød et af de hurtigste folkedrab i nyere tid ud i Rwanda: På 100 dage blev over 800.000 mennesker myrdet. Der var ingen, der greb ind i tide. Tværtimod trak FN sine tropper ud af landet. Stormagterne, hjælpeorganisationerne og pressen svigtede Rwanda – og deres egne idealer. 

Øjvind Kyrø var to gange inde i ”Slagtehus Rwanda” og fortæller om, hvordan virkeligheden i Rwanda så ud, da folkedrabet brød løs. Øjvind rapporterede som journalist fra Rwanda og var vidne til massakrer og kampe. Siden har han mange gange været i landet for at beskrive retsopgøret. 

I sit foredrag viser han med sine egne fotos, hvad der skete, og hvad baggrunden for  folkemordet var.

Uddrag

»Vi kørte sydpå ad landevejen mod Kigali og svingede vestover. Vi sad stille og kikkede på det smukke, kuperede landskab. Der var et eller andet grueligt galt, men hvad? Svaret blæste i vinden. Dunsten af død. Vi kørte i to timer gennem Afrikas tættest befolkede land og så i alt 17 mennesker, de fleste af dem børn, samt to katte og en hund. (…)

Her så det hele ud, som var der kastet en neutronbombe. Alt var intakt, men alle var døde. Hvert andet minut bragte brisen stanken af rådnende lig med sig. Beboerne i landsbyerne lå døde i skoler, huse, på markedspladser, marker, i grøfter – resten havde taget flugten. Ingen huse var beskadiget, asfalten var ikke flænset op af larvefødder.

Det var i sandhed »the killing fields«, dette landskab, hvor forrådnelsen viftede os om næsen, og vi så resultatet af den ondskab, som var blevet udløst her. Alt forekom så ligegyldigt. Hvad nyttede opdragelse, uddannelse, kirkegang, pæne ord; var kultur andet end neglelak på rovdyrkløer? Jeg forstod godt kollegaen fra tysk fjernsyn, der sad i bilen bagved og konstant havde en flaske rødvin stående på gulvet mellem sine støvler. Dette var for sindssygt og for rystende til, at man kunne kapere det.«

Citat fra »Godmorgen, Rwanda. Er I begyndt at arbejde?«

Anmeldelser/Omtale